Hvad ønsker vi til Nytår?

I 1983 talte jeg på det traditionsrige radikale Nytårsstævne den første weekend i januar. Emnet var Hvad ville vi med Velfærdsstaten? Der var grund til at bekymre sig om lokalsamfundenes opløsning, om den manglende opslutning omkring det frivillige arbejde, om det vigende medlemstal i de politiske partier. Siden kom konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver og EU-udbud til.

Sådan er det stadig. Men nu er Danmark i verden på dagsordenen: ”Hvordan håndterer vi store globale udfordringer i en verden, hvor populisme vinder frem?”Trist nok blev den overordnede radikale konklusion: Danmark skal afskaffe forsvarsforbeholdet. Så kan vi deltage i EU’s militære arm og fralægge os ansvaret for at føre en selvstændig udenrigspolitik. Blive duks i EU’s vognborg mod resten af verden og som lemminger deltage i den moderne russofobi.

EU-kritik og modstand mod Unionen var engang en dansk specialitet; nu er det en bølge der går igennem hele EU. Siden optakten til folkeafstemningen om vores deltagelse i EF (som det hed dengang) i 1972 har jeg arbejdet imod EU, og jeg er aldrig faldet for det Radikale Venstres tiltagende historie- og kritikløse EU-begejstring. Samtidig har jeg fulgt kritikken mod EU i andre EU-lande. Det er gået op for folk at EU slet ikke er et fredens og velfærdens projekt. Fødselstallet rasler ned. Ungdomsarbejdsløsheden er en svøbe i store dele af de sydlige EU-lande. Euroen er en økonomisk katastrofe. EU kan ikke kontrollere de ydre grænser, Schengen er brudt sammen, og flygtninge er de reelle tabere. Klimakrisen er global: En hasteopgave vi må finde løsninger på og ikke i naivitet forvente at EU-systemet stiller med en løsning på.

Populisme vinder frem, ja. Men populisme er ikke faren; det er måske redningen! Populisme handler om, at almindelige mennesker, der hver dag arbejder for at forsørge deres familier, ikke kan få enderne til at nå sammen. Og det forstår EU-eliten ikke. EU er centralistisk og lever af at rette ind; indføre den rette holdning og få folk i medlemslandene til at acceptere at være slave i et totalitært system.

Togførernes punktstrejker mod det 4. jernbane direktiv, de gule vestes protest i rundkørsler, på motorveje og i franske byers gader og pladser taler sit tydelige sprog. De ved at EU-eliten foragter dem, og at de intet kan forvente fra den kant.

Det er på tide at danske borgere indser det.

STEM PÅ LISTE N VED EU-PARLAMENTSVALGET DEN 26. MAJ!

TAG MAGTEN TILBAGE!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies samt at vi gemmer og behandler dine personoplysninger. Du kan læse vores Persondata politik her. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Din accept omfatter også, at vi opbevarer dit navn og mailadresse, hvis du deltager i debatten på min Blog side.

Luk