Interview med Jan Vogel, Albertslund Radio den 22. januar

Interviewer: Jan Vogel (JV)

Interviewet: Hedvig Vestergaard (H)

 

Start:  kl. 15:11

Slut: kl. 15:39

 

JV: Hedvig er politisk aktiv:  Medlem af Radikale Venstre, Ordfører for Radikalt EU-kritisk netværk. Kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

I dag er hun pensioneret boligforsker og har derfor tid til politik. Som forsker arbejde hun med de såkaldt belastede boligområder. Områderne er siden 2010 dæmoniseret af Lars Løkke Rasmussen og brugt som en politisk kastebold i kampen mod de fattige. Hedvig tager afstand til at ledende politikere tramper på udsatte borgere, for at promovere sig selv. Officielt har EU, ifølge Hedvig ikke nogen boligpolitik. Men det er det indirekte tryk fra den økonomiske politik og budgetrestriktionerne i EU der skaber den fattigdom, som vi bl.a. ser i belastede boligområder og som presser omsorgsområdet. Hedvig peger på at spareøvelserne på ældreområdet – fx at en blind mand på 92 i Helsingør Kommune ikke kan få en plejehjemsplads – jo bunder i at de offentlige udgifter holdes nede så DK kan være budgetduks i EU. Det pres smitter af også i en rig kommune som Helsingør.

JV: Det er jo en udmelder liste – Folkebevægelsen mod EU – du stiller op for? Kommer vi tættere på demokrati ved at melde os ud af EU?

H: Der er ikke noget demokrati i EU. EU-Kommissionens medlemmer er ikke valgt. Vælgerne har ikke givet dem mandat til at sidde og have magt til at tage initiativer og lovgive.

JV: Hvad med Margrethe Vestager (MV). Hun har da meget magt?

H: Ja, hun er fantastisk dygtig, men vi er uenige om EU-spørgsmålet. Vi kom i 1973 ind i EU på en løgn. Det var et første skridt på vej væk fra demokratiet. Vælgerne blev forført og skræmt til at stemme for Fællesmarkedet ved afstemningen i 1972. Og nu er det en stadig snævre Union med mindre og mindre demokrati. Briterne, som vi kom ind sammen med i 1973, sagde fra ved en folkeafstemning i 2016. De ønsker at få deres selvbestemmelse tilbage. Det ønsker jeg også for Danmark.

JV: Hvis der skulle mægles i Brexitstriden mellem EU og UK, ville Vestager måske være et godt bud?

H: Ja, hun er vellidt i EU-systemet, har nået resultater og den radikale baggrund og skoling har måske givet hende de nødvendige diplomatiske evner til at nå til det kompromis, begge parter kan mødes om.

JV: UK besluttede i 2016 at gå ud. Fantastisk at der ikke er sket noget på 2 år! Burde vi ikke have et oplæg fra Danmark om en udmeldelse af EU? Det har bl.a. Lave K. Broch – din partifælde – efterlyst.

H: Vanskelighederne ved udmeldelse – nu Brexit – bliver overdrevet i pressen. Der kommer helt sikkert en løsning. Den store udfordring lige nu er at det går dårligt i EU – især i Sydeuropa. Italien og Grækenland har store politiske og sociale problemer. Ungdomsarbejdsløsheden i Grækenland er på 50 pct. I Italien er den magtfulde Salvini fra Lega parat til at kappe forbindelsen til EU. I Sydeuropa er der vedvarende spændinger mellem rige og fattige. Den økonomiske integration mellem Vest- og Østtyskland halter. Folk flytter fra Østtyskland, fordi der ikke er nogen fremtid.

JV: Vi må til at runde af… Nu kan nok være nok …

H: Man kan håbe, at vi kan få spændingerne løst. Det kan ikke hjælpe at vi murer os inde og afskaffer forbindelsen til Rusland.

JV: Er det ikke Ruslands egen skyld?

H: Det er Claus Hjort Frederiksen der taler konflikten op. Vi har haft samarbejde med Rusland i 500 år.

JV: Trump truer med at opsige aftalen om mellemdistanceraketter. Nu vil man opruste.

H: Hvis man opruster, er det nok fordi man har materiel man gerne vil af med. Man er ved at udvikle nyt militært isenkram. Og det er dyrt.

JV: Vi skulle gerne kunne sove trygt. Vi skal jo ikke være med i en EU-hær!

H: Man kan være bekymret for udviklingen af nyt materiel.

JV: Ja, som F35 [Det nye femtegenerationskampfly F-35A Joint Strike Fighter som Danmark har aftalt at købe 27 af.] Jeg ved jo du er radikal og går ind for fred.

H: Ja, det var derfor jeg meldte mig ind.

JV: Nu skal vi runde af. Tak for interviewet, og god valgkamp.

H: Tak fordi du ringede mig op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies samt at vi gemmer og behandler dine personoplysninger. Du kan læse vores Persondata politik her. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Din accept omfatter også, at vi opbevarer dit navn og mailadresse, hvis du deltager i debatten på min Blog side.

Luk