EU’s militarisering!

Det er vigtigere end nogensinde at Danmark holder sig ude af EU’s militarisering. Vi skal ikke deltage i en EU-hær, vi skal ikke deltage i produktion og forskning vedr. militært udstyr. Vi skal ikke rådgive, lede eller overvåge militære operationer, som bidrager til mere ufred i verden. Vi skal ikke deltage i noget angreb uden et FN-mandat.

Danmarks forsvarsundtagelse i EU må fastholdes. Og Danmark skal bidrage til at opretholde den globale retsorden. Det arbejder Folkebevægelsen mod EU for.

Den nye udredning om Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak offentliggjort 5. februar er rystende læsning. Kun ganske få politikere tog beslutning om at gå i krig. Informationer var begrænsede. Ja, det gamle ord at sandheden er det første krigsoffer blev bekræftet.

Siden har Danmarks deltagelse i militære indsatser i Helmand i Afghanistan og i Gadaffis Libyen trukket sine blodige spor og åbnet op for flugt af flygtninge og migranter mod Europa.

Udredningen om Danmarks krige chokerer, fordi den dokumenterer, at grundlaget for den danske krigsdeltagelse var ligeså tyndt som de efterfølgende bortforklaringer.

Prisen for Anders Fogh Rasmussens post som Nato generalsekretær har utvivlsomt været høj for Danmark. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens er nu helt parat til og arbejder aktivt for at afskaffe Danmarks forsvarsundtagelse i EU. Bliver vi først en del af den EU-hær, som Tyskland og Frankrig vedvarende arbejder for at realisere, bliver det ubetaleligt: Danmark mister sin selvstændighed! Og sin troværdighed på den internationale scene!

Lad det ikke ske. Sig nej til EU-staten. Nej til EU’s militære union. STØT FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU!

Link til Altinget:

Martin Lidegaard: “Fogh slog krigens automatpilot til” https://www.altinget.dk/artikel/martin-lidegaard-fogh-slog-krigens-automatpilot-til?fbclid=IwAR2xrCOj-MY3XDaVE4yFq8H6cKp8w93cN2NhIr-36smQDJBm3ESGkxHKLTQ

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies samt at vi gemmer og behandler dine personoplysninger. Du kan læse vores Persondata politik her. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Din accept omfatter også, at vi opbevarer dit navn og mailadresse, hvis du deltager i debatten på min Blog side.

Luk