Et spark til velfærdsstaten!

Hvorfor bliver hjemmehjælpen sparet væk? Det er helt urimeligt at syge og ældre ikke får hjælp til de hverdagsopgaver, de ikke længere selv kan klare! De har betalt deres skat og bidraget til samfundet. Nu er der lige pludselig ikke plads til en værdig omsorg. Vi kan ikke være det bekendt?

Kommunerne har pengene. Helsingør Kommune har det ifølge borgmester Benedikte Kiær, men hun må ikke bruge dem. Hun og andre hovedstadsborgmestre klager over den kommunale udligning: Pengene bliver sendt til de fattige kommuner i fx Vest- og Sydjylland. Men det er en søgt begrundelse. Partierne bag de to sidste regeringer har accepteret såvel EU’s Finanspagt som Budgetloven. Selv om Danmark ikke er med i Euroen, fører regeringen en politik, som om vi var det. Det er selvpåførte plager, og velfærden for de svage i samfundet ofres for at tilpasse udgiftspolitikken EU’s krav.

Budgetloven er en direkte følge af EU’s Finanspagt og dens krav om at det årlige offentlige underskud højst må andrage 0,5% af BNP.

I 2000 sagde vi nej til Euroen, og der er slet ikke nogen grund til at kommunernes økonomi skal holdes i en skruestik.

Budgetlovens udgiftslofter har betydet, at kommunerne ikke har kunnet bruge de penge, de har liggende i kommunekasserne. Alene frygten for de hårde økonomiske sanktioner, der følger med overskridelse af udgiftslofterne, har ifølge Prof. Jesper Jespersen ført til, at kommunerne siden 2014 har brugt 23 milliarder kroner mindre, end udgiftslofterne faktisk har tilladt, se https://arbejderen.dk/indland/professor-vil-afskaffe-nyliberal-budgetlov .

For en kommune som Helsingør betyder Budgetlovens udgiftsloft at det tilladelige underskud er i omegnen af 100 mio. kr. Og det er ikke meget med et årligt udgiftsniveau på 5 mia kr. De 100 mio kr. svarer til lidt over 2% af den årlige udgift.

Budgetloven, som skal revideres til efteråret, er ifølge Jespersen til skade for samfundsøkonomien. Hvis den havde været i kraft, da finanskrisen kom i 2008, ville den have været en katastrofe for økonomien i de efterfølgende år, fra 2009 til 2012. Her ville loven have medført langt større nedskæringer i den offentlige sektor, end det blev tilfældet.

Budgetloven, som er et krav for at være med i EU’s finanspagt, betyder, at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne til uddannelse, pleje og sundhed i kommuner og regioner.

Ved en ny krise sætter budgetloven en meget snæver grænse for, hvor mange penge der kan bruges på at reducere arbejdsløsheden. Grænsen er sat til cirka 10 milliarder kroner årligt – svarende til budgetlovens grænse på 0,5 procent af BNP.

– Ved finanskrisen blev der i 2010 afsat omkring fire gange så meget, så man i det mindste fik bremset nedgangen. En ny, tilsvarende krise under Budgetlovens snævre rammer for de offentlige finanser vil blive en meget mere langtrukken økonomisk krise med høj arbejdsløshed end den vi oplevede efter 2008. Og kommunerne vil få en kollektiv eftersidning, hvis de overskrider budgetlovens udgiftsloft.

OPSIG FINANSPAGTEN. NEJ TIL EU-STATEN!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies samt at vi gemmer og behandler dine personoplysninger. Du kan læse vores Persondata politik her. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Din accept omfatter også, at vi opbevarer dit navn og mailadresse, hvis du deltager i debatten på min Blog side.

Luk