En Borgmester-dag i evigheden i Helsingør kræver visioner

Den gamle by, de almene boligområder med lejeboliger, andelsboligerne, parcelhuskvartererne og fiskerhuse og villaerne langs strandvejen er en skøn variation med plads til alle.

Borgmester Hedvig sætter kursen (Foto: Lars Johannessen, Helsingør Dagblad)

Jeg elsker de grønne lunde i Helsingør og der hvor jeg blev født. Både min fortid, min nutid og evigheden er grøn. Jeg lever og ånder i og med naturen. Jeg kommunikerer med træer, svampe, buske og planter gennem året. Nyder fugle, insekter, padder og frøer. Solen går over himlen, skygger kastes, den tidlige mosekonebryg, skumring og at naturen går til ro. Hede sommerdage med kølige aftner på stierne, varme fra Øresund kommer op på cykelstien. Tågehorn gjalder fra sundet op over byen og når op i husene bygget over det gamle Helsingør oppe på bakkerne.

Vi – børn, unge, midaldrende og ældre – bor sammen i byen og i de boligområder der er bygget op gennem tiderne. Den gamle by, de almene boligområder med lejeboliger, andelsboligerne, parcelhuskvartererne og fiskerhuse og villaerne langs strandvejen er en skøn variation med plads til alle.

Trafik

Der må kun køres med max 40 kilometer i timen, færgerne transporterer ikke lastbiler over sundet mere og alle ideer om en fast HH-forbindelse er lagt på hylden. Gang- og cykeltrafik dominerer, og vi er berømte for et skønt stinet der sikrer at helsingoranerne er fit og sunde.

Børn

Alle børn har del i en skolehave, hvor de dyrker blomster, grønt og bær og passer æble-, blomme- og pæretræer efter klasseundervisningen. Musikundervisning og idræt er populære tilbud. Børnene spiser en sund frokost sammen med deres lærer hver dag. De har god adgang til biblioteker og medier i hverdagen. De svømmer ofte i Øresund og de sejler.

Voksne

Tendensen til at Helsingør blev et søndagsreservat er vendt. Flere erhvervsaktive arbejder lokalt eller hjemmefra. Stress og dyr transport har betydet at man nu lægger en dæmper på tempoet, og det har givet mere ro i hverdagen. Det lokale engagement i lokalområdet og med venner og familie er på vej op. Det grønne liv, unødigt ressourceforbrug, lokal produktion og genbrug er kommet i fokus. Vandforbruget er faldet. Forurening fra brændeovne, lastbiler og skibe er på vej ud. Motion er en del af hverdagen.

Ældre

Helsingoranerne bliver boende, når de bliver ældre. Det er en skøn kommune med historie, kulturliv og masser af foreninger. Der er krav om ældrevenlighed og handikaptilpasning ikke kun ved nybyggeri og -anlæg, men også ved ombygning og renovering.

Parkering og toiletter

Der er mange besøgende og turister i Helsingør. Færgen fra Helsingborg og Kystbanen bringer dem herop uden bil. Både turister og helsingoranere sætter pris på den gode service med cafeer og restauranter og tilgængelige og rene toiletter. Alle tog-, bus- og færgestationer samt indkøbscenter, cafeer og restauranter har ordnede forhold. Og kommer du i bil til Helsingør er der altid tilgængelig parkering og toiletter.

Events!

Borgerne i Helsingør ønsker en god hverdag og har droppet events som Ølløb, Ironman, Cykelløb mv. Et nyt fodboldstadium ved Gl. Hellebækvej er under afvikling. Det blev for stor en miljøbelastning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies samt at vi gemmer og behandler dine personoplysninger. Du kan læse vores Persondata politik her. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Din accept omfatter også, at vi opbevarer dit navn og mailadresse, hvis du deltager i debatten på min Blog side.

Luk