EU står ved en korsvej. I 2016 stemte briterne sig ud af EU. De havde fået nok.
EU-begejstringen hos italienerne er til at overse. Igennem årene er Italien og Grækenland blevet mishandlet både som følge af EU’s forfejlede politik vedrørende flygtninge og som følge af deres medlemskab af euroen.
I Østeuropa går Polen og først og fremmest Ungarn deres egne veje. I ly af et udemokratisk kommissærstyre i Bruxelles (som reagerede tøvende og ubeslutsomt) indførte de to lande deres egen version af u-demokratiet og afmonterede dele af retsstaten.
Danske borgere er enestående i EU idet tilslutningen til EU her til lands angiveligt aldrig har været større. Dog findes der lykkelige mennesker der indser at det er afgørende – med et EU i opbrud – at der er folkevalgte i EU-parlamentet der loyalt vil rapportere tilbage til borgerne når EU bevæger sig i en retning som er problematisk.
Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, har som den eneste EU-parlamentariker lagt sine bilag og møder med lobbyister frem. Hun kæmper for at magten over arbejdsmarked, miljø og velfærdssamfund skal tilbage til medlemslandene. Vi skal bestemme noget mere selv.
EU kan bevæge sig i en hvilken som helst retning, og det er ikke til at sige hvor det lander.
I den situation er det sikre valg at stemme på Folkebevægelsen mod EU ved EU-parlamentsvalget den 26. maj.
Derfor kære EU-tilhænger kan du med sindsro sætte X ved liste N på valgdagen!
